Ekspropriation

Ekspropriation betyder tvungen afståelse af ejendomsret og kan omfatte afståelse af arealer, men også begrænsninger i en ejers råden over den faste ejendom. Mølbak Landinspektører A/S har stor erfaring inden for ekspropriationsområdet og bistår flere af Sjællands kommuner ved ekspropriationer, ligesom Mølbak Landinspektører A/S var det tidligere Roskilde Amts faste landinspektør i forbindelse med ekspropriationer af vejanlæg mv. Senest har vi gennemført ekspropriation for Greve Kommune (Greve Vandværk) til anlæg af ny kildeplads.

Mølbak Landinspektører A/S kan inden for ekspropriationsfeltet bl.a. tilbyde

  • Rådgivning ifm. alle ekspropriations faser
  • Udarbejdelse af alt ekspropriationsmateriale
  • Erstatningsberegning
  • Protokollat over det ved åstedsforretningen passerede
  • Opmåling og afmærkning af eksproprierede arealer
  • Bistand ved taksationsforretninger

Med Mølbak Landinspektører A/S som ekstern rådgiver har du som kommune altid sikkerhed for at ekspropriationen gennemføres efter lovgivningens regler, ligesom ekspropriationsmaterialet som lodsejere, advokater og senere byråd skal behandle altid er af højeste kvalitet og de i lovgivningen anførte tidsfrister overholdes.

Du kan til enhver tid henvende dig til Mølbak Landinspektører A/S, hvad enten du er eksproprierende myndighed og skal forestå ekspropriationen, eller du som privat lodsejer står foran at få eksproprieret en del af din ejendom. Vi har som landinspektørvirksomhed med en mangeårig ekspropriationsdeltagelse, tillige en stor erfaring inden for rådgivning ved fastlæggelse af arealers værdi, herunder ved indbringelse af sager for taksationskommissionen.

Ydermere har vi udarbejdet en generel vejledning omhandlende ekspropriationsprocessen, som indeholder svar på de typiske ekspropriationsretlige spørgsmål. Vil du vide mere om ekspropriation, er du velkommen til at kontakte os og evt. få en kopi af vores vejledning.

Nyheder

26.04.10

Vandsektorloven - Mølbak Landinspektører introducerer nyt produkt

Mølbak Landinspektører har de seneste par måneder arbejdet med Vandsektorloven som tema i...

14.04.10

Mølbak Landinspektører udfører jordfordeling på Københavns Vestegn

I forbindelse med Skov- og Naturstyrelsen Skovrejsnings-projekt på Københavns Vestegn er Mølbak...

01.04.10

Ny Landbrugslov trådt i kraft

Folketinget vedtog d. 16. marts 2010 den nye landbrugslov med virkning fra d. 1. april 2010.

De...

Mølbak Landinspektører A/S

Greveager 7, 2670 Greve
Esthersvej 12, 2900 Hellerup
Ledreborg Allé 130A, 4000 Roskilde
Riddergade 7, 4700 Næstved
Badstuegade 7, 4760 Vordingborg
 
Tlf
Fax
Email
702 00 883
702 00 884
molbak(at)molbak.dk