Nyheder

30.07.09

Sidste udkald for tinglysning af dokumenter

I forlængelse af tinglysningsreformen, hvor tinglysningsretten fremover samles i Hobro vil der ske forandringer i tinglysningsprocessen.

Torsdag d. 20 august 2009 er sidste frist for indlevering af dokumenter (servitutter, skøder og pantebreve mv.) til tinglysning på papirform. Fra d. 8. september 2009 bliver tinglysning af dokumenter en digital proces. Dette får stor betydning for brugere af tinglysningssystemet, hvad enten man skal tinglyse en servitut eller underskrive et skøde. Fremover kræver det således en digital signatur for at underskrive dokumenter som skal tinglyses og et log-ind til den nye Tinglysnings-portal. Er man ikke i besiddelse af en digital signatur, kan en sådanne oprettes på www.digitalsignatur.dk . Det er dog stadig muligt at få underskrevet dokumenter selvom man ikke har en computer eller digital signatur. I disse tilfælde ordnes det ved at underskrive en fuldmagt, som indsendes til Tinglysningen.

Hos Mølbak Landinspektører A/S følger vi udviklingen tæt og vil være klar til at tinglyse elektronisk fra d. 8. september 2009. 

For yderligere informationer om E-tinglysning henvises til Domstolsstyrelsens hjemmeside: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/digitaltinglysning/Pages/default.aspx 


 

Mølbak Landinspektører A/S

Greveager 7, 2670 Greve
Esthersvej 12, 2900 Hellerup
Ledreborg Allé 130A, 4000 Roskilde
Riddergade 7, 4700 Næstved
Badstuegade 7, 4760 Vordingborg
 
Tlf
Fax
Email
702 00 883
702 00 884
molbak(at)molbak.dk