​22. marts 2021

Juridisk rådgiver søges til en af landets største landinspektør-virksomheder​

Er du skarp på lovgivning inden for Plan-, Natur- og Miljøområdet, interesserer du dig for arbejdet i relation til fx kommune- og lokalplanlægning, og motiveres du af spændende opgaver, et højt ambitionsniveau og gode arbejdsvilkår, så er du måske den, som vi står og mangler.

​Mølbak Landinspektører A/S søger en juridisk rådgiver til vores mange projekter inden for fx by- og ejendomsudvikling, lokalplanlægning og ejendomsdannelse. Som juridisk rådgiver agerer du dels som intern rådgiver og dels som rådgiver for vores kunder og samarbejdspartnere på projekter og opgaver inden for sagsbehandling af plan-, bygge- og anlægsarbejder, hvor retslige spørgsmål til Plan-, Natur- og Miljøområdet skal vurderes og behandles. I relation hertil sørger du for udarbejdelse af lokalplaner, ansøgning om landzonetilladelser, håndterer dispensationer/lovliggørelse samt generelle retslige spørgsmål i forbindelse med myndighedsansøgninger.

OM DIG

​Du er uddannet jurist, landinspektør, arkitekt, miljøplanlægger eller lignende og har erfaring fra en lignende stilling i en rådgivningsvirksomhed eller fra en statslig eller kommunal myndighed. Du har styr på dit lovgrundlag, og din stærke faglighed kommer i spil, når du skal finde løsninger på komplekse problemstillinger og rådgive kunder og samarbejdspartnere eller udarbejde en sagsfremstilling til myndighedsbehandling. Har du forståelse for den politiske proces i myndighedsbehandlingen og erfaring med udarbejdelse af lokalplaner og VVM-redegørelser, er det en fordel men ikke et krav.

Udover et stærkt fagligt fundament er du god til interessenthåndtering med fokus på professionel, imødekommende og løsningsorienteret dialog.

OM OS

​Vi er en virksomhed med ambitioner, og vi er kendetegnet ved stærk faglighed kombineret med en særlig evne til at aflæse tendenser og muligheder i markedet. Derfor er vi med i førerfeltet, når det gælder blandt andet digitalisering, ny anvendelse af teknologi og implementering af eksisterende løsninger til nye markeder.

Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, høj faglighed og godt humør er i fokus. Vi værdsætter nye måder at gribe opgaverne an på, så du har mulighed for at præge både proces, opgaveløsning og beslutning. Og så arbejder vi i en dynamisk og flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Mølbak Landinspektører A/S er en solid virksomhed med cirka 120 medarbejdere i Danmark og udlandet. Vores vigtigste aktiv er en stor stab af kvalificerede og dedikerede medarbejdere, som vi tager os godt af. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage to dage om ugen.​

​SÅDAN SØGER DU

Send din ansøgning og CV til os på molbak@molbak.dk.

Vi afholder samtaler løbende og har en kort ansættelsesproces, når vi har fundet den rette medarbejder. Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

ARBEJDSSTED

Vores hovedkontor i Roskilde.

KONTAKTPERSON

Afdelingsdirektør Lars Gjøg Petersen,

tel: +45 40 73 85 15

OM OS

Mølbak Landinspektører A/S har mange års erfaring med en lang række ydelser inden for landinspektørforretning bl.a. opmåling og afsætning, udstykning, arealerhvervelse og rettigheder, byudvikling, kystsikring og digitale kortløsninger. Kort sagt kan vi som en af landets førende landinspektør-virksomheder hjælpe dig med alt fra rådgivning til teknisk landmåling, og uanset din opgave kan du derfor trygt vælge os som din landinspektør. 

FIND DET DU SØGER

KONTAKT OS

Mølbak Landinspektører A/S

Ledreborg Allé 130A

​4000 Roskilde, Danmark

Telefon: +45 70 20 08 83

E-mail: molbak@molbak.dk
CVR: 25483839​

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.