Oprettet d. 20. april 2023.​

TEKNISK SPECIALIST TIL MOBILE MAPPING

​Interesserer du dig for at arbejde med mobile mapping, store datamængder og tekniske løsninger.

Så er dette et job for dig.

​Mølbak Landinspektører søger en tekniskminded specialist, der har lyst til at blive en del af vores laserscanningsafdeling. Vi arbejder med større og mindre projekter inden for mobile mapping og terrestrisk laserscanning i både ind- og udland. Dit hovedfokus vil være mobile mapping både med dataindsamling og beregning, afledte produkter og udvikling af nye løsninger.

Du vil indgå i laserscanningsafdelingen, hvor der er fokus på store og mindre projekter, der løses med laserscanning kombineret med landmåling, beregninger, billedbehandling, GIS, mv. Vi udfører laserscanning af jernbaner og motorveje samt i relation til situationsplaner. Projekterne er fordelt over hele landet, og vi ser en klar stigning i anvendelse af teknologien. Afdelingen består af dygtige og engagerede kollegaer med højt niveau inden for bl.a. teknisk viden, databehandling og projektledelse.

Dine opgaver vil fx være:

  • dataindsamling og strukturering af data
  • beregning af mobile mapping data
  • beregning / håndtering af afledte produkter
  • projektledelse af nationale og internationale projekter
  • arbejde med outsourcing
  • udvikling af nye tekniske løsninger / afledte produkter

Om dig

Som person er du nysgerrig, analytisk anlagt og arbejder struktureret og systematisk. Kan du lide at have styr på detaljerne, og har du sans for nøjagtighed, er det en fordel.

Du motiveres af at arbejde med tekniske projekter og store datamængder, og du forstår vigtigheden af at levere høj kvalitet i ydelser og service til vores kunder. Du tager ansvar for helheden i projekterne og byder ind med gode idéer til forbedringer af procedurer og er god til at samarbejde med forskellige faggrupper.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • GPS / INS beregning evt. fra airborn dataindsamling
  • laserscanning
  • erfaring med billedbehandling
  • kendskab til punktskydata/billeder

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være landinspektør, ingeniør, kort- og landmålingstekniker eller lignende.

Om os

Vi er en virksomhed med ambitioner, og vi er kendetegnet ved stærk faglighed kombineret med en særlig evne til at aflæse tendenser og muligheder i markedet.

Du bliver en del af et lille team, hvor samarbejde, høj faglighed og godt humør er i fokus. Vi værdsætter nye måder at gribe opgaverne an på, så du har mulighed for at præge både proces, opgaveløsning og beslutning. Og så arbejder vi i en dynamisk og flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Mølbak Landinspektører A/S er en solid virksomhed med ca. 80 medarbejdere i Danmark. Vores vigtigste aktiv er en stor stab af kvalificerede og dedikerede medarbejdere, som vi tager os godt af. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår.

SÅDAN SØGER DU

Send din ansøgning og CV på molbak@molbak.dk.

Vi afholder løbende samtaler og har en kort ansættelsesproces, når vi finder den rette medarbejder, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Kontakt gerne områdechef Lone Søndergaard Hendriksen på tlf.nr. 29 10 39 41 for yderligere oplysninger om stillingen.

ANSØGNINGSFRIST

Søndag d. 14. maj 2023.

ANSÆTTELSESSTED

Ansættelsessted er vores kontor i Aarhus, Roskilde eller København.​

OM OS

Mølbak Landinspektører A/S har mange års erfaring med en lang række ydelser inden for landinspektørforretning bl.a. opmåling og afsætning, udstykning, arealerhvervelse og rettigheder, byudvikling, kystsikring og digitale kortløsninger. Kort sagt kan vi som en af landets førende landinspektør-virksomheder hjælpe dig med alt fra rådgivning til teknisk landmåling, og uanset din opgave kan du derfor trygt vælge os som din landinspektør. 

FIND DET DU SØGER

KONTAKT OS

Mølbak Landinspektører A/S

Ledreborg Allé 130A

​4000 Roskilde, Danmark

Telefon: +45 70 20 08 83

E-mail: molbak@molbak.dk
CVR: 25483839​

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.