Projektidé 2: Mulig nedsættelse af CO2-udledningen
En af mulighederne for at nedsætte CO2-udledningen kan være ved at byfortætte byerne og stoppe med at byudvikle på jomfruelig jord. Men for at få sat gang i byfortætningen kræver det, at der er husejere, der gerne vil flytte ind til byen, så der bliver åbnet op for at nye befolkningsgrupper kan bo i villakvartererne. Der er mange gamle huse, som godt kunne trænge til fornyelse – blive nedrevet og blive bygget op igen, men det kræver, at der et incitament hos dem, der beboer villaerne til at flytte ind i byfortætningen. Der er mange gode grunde til at flytte ind til byerne, hvor man bl.a. er tættere på service og offentligt transport. Men det at få folk til at flytte har vist at være rigtig svært, så hvad skal der egentligt til for at få folk til at flytte?
Hertil kunne det være spændende at undersøge:
- Hvordan får man sat gang i flyttekæderne?
- Hvem er det, der skal flytte, og hvor skal de flytte hen?
- Hvilke boligtyper og ejerformer skal der til?
- Hvad er det for en brændende platform, der skal være hos husejerne for, at de får lyst til at flytte ind til byerne?
Er du interesseret, så kontakt:
Annette Seibæk
E-mail: ans@molbak.dk
Tel: +45 54 55 15 66
Projektidé 4: Paradigme for frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Ved boringsnære beskyttelsesområder omkring vandboringer vil man gerne lave frivillige aftaler med landmændene om, at de ikke må bruge pesticider eller andre plantebeskyttelsesmidler, som kan forurene grundvandet. Men det er tilsyneladende et problem at få indgået de frivillige aftaler. I hvert fald er der fra landspolitisk side stor fokus på at holde kommunen og vandselskaber opmærksomme på de frivillige aftaler, og miljøministeren har gentagne gange bekymret sig for om opgaven er højt nok prioriteret, fordi det går for langsomt.
Hertil kunne det være spændende at undersøge:
- Hvordan bør vandselskaberne effektivt gennemføre frivillige aftaler med berørte grundejere og med restriktioner i BNBO?
- Hvordan sikres at de berørte lodsejere behandles ens landet over?
- Hvordan fastsættes kompensationen for de restriktioner, der tinglyses på de berørte ejendomme?
Er du interesseret, så kontakt:
Karsten Willeberg-Nielsen
E-mail: kwn@molbak.dk
Tel: +45 40 35 23 36
Projektidé 6: Planlægnings- og erstatningsretlige overvejelser ifm. 200 meter konsekvenszone for by- og boligudvikling nær naturgasanlæg
Der er de senere år foretaget betydelige samfundsinvesteringer i udbygning af naturgasnettet med etableringen af bl.a. Baltic Pipe (læs mere her), ligesom der er igangsat bl.a. etablering af Grøn Gas til Lolland-Falster (læs mere her) og omlægning af gasledning på Vestfyn (læs mere her). Indenfor 200 meter omkring gasledningerne kan kommunerne - som følge af et cirkulære fra 1984, de statslige interesser i kommune- og lokalplanlægning, og kommunernes pligt til underretning om planforslag i henhold til planlovens § 25 – ikke planlægge for eller give landzonetilladelse til nye boliger. Etablering og omlægning af naturgasanlæg har således afgørende betydning for byudviklingsmulighederne på sigt. Omkring alle gastransmissionsledninger eksproprieres og tinglyses en zone på typisk 20 meter på hver side af ledningens midte, inden for hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker, foretages beplantning, udgravning el. lign. Der gives erstatning for den rådighedsindskrænkning, som dette medfører. Men observationszonen (Class Location Zone) på 200 meter på hver side af ledningens midte, som er omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26/11 1984, er en generel, erstatningsfri regulering. Der gives således ikke erstatning for de begrænsninger i byudviklingsmuligheder m.m., som 200 meter observations- / sikkerhedszonen kan medføre på sigt for berørte ejendomme.
Hertil kunne det være spændende at undersøge:
- Hvilke GIS-redskaber anvendes i ifm. projektering af nye naturgasledninger, og i hvilket omfang kan der tages hensyn til fremtidige byudviklingsområder i den forbindelse?
- Hvordan dimensioneres nye naturgasledninger gennem områder, der er udlagt til fremtidig byudvikling / potentielt fremtidig byzone?
- Har der de senere år været ført sager ved ekspropriations- og taksationsmyndighederne om erstatningsspørgsmål i relation til de begrænsninger i byudviklingsmuligheder m.m., som 200 meter zonen medfører?
- Hvad koster omlægningen eller forstærkningen af naturgasledninger i forhold til tab af byudviklingsmuligheder?
Er du interesseret, så kontakt:
Karsten Willeberg-Nielsen
E-mail: kwn@molbak.dk
Tel: +45 40 35 23 36