Oprettet d. 6. september 2023

VI SØGER MÅLEMEDHJÆLPER​

Vil du starte din fremtidige karriere allerede, inden du er færdig med din uddannelse?​

​Vi søger lige nu en målemedhjælper, som har lyst til et relevant studiejob. 

Hos Mølbak Landinspektører A/S hjælper vi vores målemedhjælpere til en god start på karrieren som kort- og landmålingstekniker. Vi klæder dig godt på til de forskellige opgaver, som du i jobbet som kort- og landmålingstekniker kommer til at arbejde med, du kommer på relevante kurser, og du indgår selvfølgelig på lige fod med dine kollegaer både fagligt og socialt. 

Praktikophold på 3. semester har du også mulighed for at tage i virksomheden. Og til dit projekt på 4. semester kan du bruge os som fagkonsulent, vi stiller instrumenter og programmer til rådighed.

SÅDAN SØGER DU

Send din ansøgning og CV på molbak@molbak.dk.

Vi afholder løbende samtaler og har en kort ansættelsesproces, når vi finder den rette medarbejder, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. 

Kontakt gerne områdechef Joakim Kaiser Lerhard på tel. +45 91 89 89 50 for yderligere oplysninger om stillingen.

ANSØGNINGSFRIST

Onsdag d. 1. november 2023. 

ANSÆTTELSESSTED

Ansættelsessted er vores kontor i Roskilde.​

OM OS

Mølbak Landinspektører A/S har mange års erfaring med en lang række ydelser inden for landinspektørforretning bl.a. opmåling og afsætning, udstykning, arealerhvervelse og rettigheder, byudvikling, kystsikring og digitale kortløsninger. Kort sagt kan vi som en af landets førende landinspektør-virksomheder hjælpe dig med alt fra rådgivning til teknisk landmåling, og uanset din opgave kan du derfor trygt vælge os som din landinspektør. 

FIND DET DU SØGER

KONTAKT OS

Mølbak Landinspektører A/S

Ledreborg Allé 130A

​4000 Roskilde, Danmark

Telefon: +45 70 20 08 83

E-mail: molbak@molbak.dk
CVR: 25483839​

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.