logo-mobil

Teknologien bag Mobile Mapping

Mobile Mapping er en teknologi, der kombinerer flere typer sensorer i en fleksibel og effektiv løsning, der nemt kan monteres på en bil, et tog, en båd eller lignende. Med Mobile Mapping kan vi dermed hurtigt give dig en grundig dataindsamling, der kan anvendes til mange formål.

I Mølbak Landinspektører A/S har vi valgt et af de bedste og mest pålidelige Mobile Mapping-systemer på markedet. Systemet sikrer nøjagtighed og høj kvalitet samtidig med, at det giver mulighed for en effektiv integration med yderligere sensorer, når dette er påkrævet. Vores system kombinerer 360-graders kamera og sidekamera med laserscanning. Som grundlag for positionering af kameraerne er der integreret GPS/GNSS og IMU, der giver høj nøjagtighed. Derudover har vi ”multi directionale” kameraer, der kan anvendes til fotografering af vejoverflader, undersider af broer eller tunneller. Fleksibiliteten i vores system giver os desuden mulighed for at tilføje multibeam sonar, termosensor og ground-penetrating radar.

Mølbak Landinspektører A/S’ Mobile Mapping-system kan indsamle data i op til 110 km/t, dermed kan vi følge trafikhastigheder på både byveje og på motorveje. Her kan du læse mere om standardudstyret i vores Mobile Mapping-system.

KAMERAER​

Vores system er udstyret med et 360-graders Eagle Eye-kamera på 24 MP. Et Eagle Eye-kamera er sammensat af to kameraer og giver takket været en enkelt sømlinje et mindre datatab end 360-graders kamera, der er sammensat af flere kameraer.

Udover 360-graders kamera har vores system fire sidekameraer med hver 12 MP og to multidirectional​ kameraer. Disse kameraer kan indstilles til at fotografere såkaldte ”objects of interest” - det kan f.eks. være en vejoverflade, undersiden af et tunnelloft, indersiderne af en tunnel eller undersiden af en bro.

LASERSCANNER

​Laserscanneren er en integreret del af vores system, hvor laserscanningsdata indsamles simultant med de øvrige data under kørsel. De data danner grundlaget for en punktsky af den kørte vej/område. Vores scanner har en høj relativ nøjagtighed og minimal ”støj” i de indsamlede data, hvilket betyder, at den interne nøjagtighed i scanningen er på blot 1 mm. Scanneren er monteres således, at alle synlige objekter bliver opmålt, og selv helt små detaljer kommer med i datasættet. Derudover har vi mulighed for at rotere scanneren for at minimere eventuelle skyggeområder. ​

HØJT TEMPO - HØJ NØJAGTIGHED

Da vi med vores Mobile Mapping-system kan følge den ordinære trafik, har vi ikke brug for vejspærring eller placering af medarbejdere direkte på vejen. Samtidig med at det øger sikkerheden omkring dataindsamling, kan data indsamles vi data i højt tempo. 

Mobile Mapping-data kan anvendes til mange formål. Styrken ved teknologien er, at når man har indsamlet data for strækningen, har man det komplette datagrundlag, der giver et detaljeret digitalt overblik - en såkaldt punktsky. De indsamlede data kan anvendes til kortlægning af objekter - ved hjælp af kameraernes billeder er det muligt at tilføje information såsom hastighed på vejskilte og tilstande af objekter som kloakdæksler og bænke. Det er kun fantasien, der sætter grænser for de data og informationer, der kan hentes ud af datagrundlaget.

Ved databearbejdning er det også muligt at benytte punktskydata som underlagt for modelleringsarbejder i f.eks. MicroStation eller Revit.​