Skip to content

Mølbak udvider i Jylland med seks nye kontorer

Med seks nye lokationer styrker Mølbak sin tilstedeværelse i Jylland, forbedrer servicen for de lokale kunder og gør Mølbak klar til fremtidens komplekse projekter.

I januar har Mølbak udvidet antallet af kontorer til i elleve i hele Danmark, hvoraf syv nu er placeret i Jylland. Denne udvidelse styrker Mølbaks lokale tilstedeværelse og sikrer bedre adgang til fremtidige projekter inden for landbrug, natur, miljø, energi og klima.

Det geografiske løft er en del af en langsigtet strategi om at kunne varetage flere og større opgaver både lokalt og nationalt, og sikre et bredere netværk af landinspektørservices. Administrerende direktør i Mølbak, Katrine Jensen forklarer:

”Med vores nye kontorer i Herning, Brande, Holstebro, Struer, Hobro og Aars bringer vi vores rådgivning og landinspektør- og landmålingsydelser tættere på kunderne. Samtidig byder vi velkommen til 17 nye kollegaer med solid erfaring og lokalt kendskab. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan imødekomme efterspørgslen i markedet og tilbyde vores høje faglighed og ydelsespalette til en endnu bredere kundekreds.”

Din lokale landinspektør

Med de nye lokationer bringer vi vores rådgivning og ydelser tættere på kunderne. Den lokale forankring betyder ikke kun kortere udrykningstid, men også en bedre forståelse for de specifikke lokale behov og udfordringer. Du finder vores nye kontorer her:

Herning
Nygade 46
7400 Herning

Hobro
Adelgade 54, 2. sal
9500 Hobro

Holstebro
Nupark 49, bygn. F
7500 Holstebro

Brande
Fabriksvej 1
7330 Brande

Struer
BusinessPark Struer
Fælledvej 17
7600 Struer

Aars
Løgstørvej 14
9600 Aars

Resultatet af en strategisk fusion

Tilføjelsen af de seks lokationer sker som følge af en fusion med tre veletablerede landinspektørvirksomheder; Landinspektørcentret A/S i Herning, Landinspektørcentret LG 98 A/S i Hobro og Landinspektørcentret Kjeldbjerg & Lundsager A/S i Holstebro. Fusionen styrker Mølbaks position, som en af Danmarks førende landinspektørvirksomheder og gør samtidig Mølbak i stand til at håndtere både flere og større projekter, lokalt såvel som nationalt.

Du kan læse mere om fusionen her.

 

 

Kort over vores kontorer i Danmark. Se hvor du finder os her.

Back To Top
Search