IBS-attest – dokumentation fra beskikket landinspektør
Dokumentation, der sikrer det rette grundlag for dit projekt
IBS-attest er en forkortelse for Identitets- Byggelinje- og Servitutattest. Attesten dokumenterer, om der er overensstemmelse mellem byggeriet og gældende lovkrav.
Hos Mølbak Landinspektører A/S tilbyder vi professionelle IBS-attester – både foreløbige og endelige – som sikrer dig et præcist og juridisk korrekt billede af din ejendom og eventuelle begrænsninger.


Involver os fra starten
Ved at involvere os tidligt i dit projekt er vi med til at sikre, at din ejendom udnyttes optimalt og indenfor lovens rammer. På den måde forhindrer vi, at der opstår ubehagelige overraskelser, som forsinker, fordyrer eller forhindrer projektets gennemførelse.
Hvis dit byggeri overskrider de tilladte rammer, hjælper vi med at identificere forholdene og afklare mulighederne for dispensation.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan vi sikrer dig en komplet IBS-attest med alt den nødvendige dokumentation.
Vores eksperter i IBC-attest

Beskikket landinspektør, Matrikel

Fagchef, Matrikel
Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet for et uforpligtende tilbud, som er skræddersyet til dine behov og ønsker.
Du er også velkommen til at ringe til os for en uforpligtende snak på tlf. +45 70 20 08 83 mandag-fredag mellem kl. 08.00-16.00.
Få svar på dine spørgsmål om IBS-attest
En IBS-attest (Identitets-, Byggelinje- og Servitutattest) bruges typisk i forbindelse med byggeri, byggetilladelser og finansiering, hvor der er behov for dokumentation af, at projektet kan gennemføres inden for gældende rammer. Her svarer vi på de mest almindelige spørgsmål om, hvad en IBS-attest er, hvornår du har brug for den, og hvad den typisk omfatter.
IBS står for Identitets-, Bygge- og Servitutattest. En IBS-attest er en faglig vurdering, som dokumenterer forhold omkring ejendommens identitet, byggelinjer, servitutter og øvrige bindinger, der kan have betydning for et byggeprojekt.
Attesten bruges til at afklare, om et planlagt eller udført byggeri er i overensstemmelse med gældende regler og begrænsninger. Dermed fungerer den som et vigtigt beslutnings- og dokumentationsgrundlag, der kan være med til at forebygge problemer senere i byggeprocessen.
IBS-attester anvendes ofte i forbindelse med byggesager, finansiering og tinglysning, hvor kommuner, banker og realkreditinstitutter ønsker dokumentation for, at byggeriet er lovligt placeret og overholder gældende krav.
Det er kun en beskikket landinspektør, der kan udarbejde en IBS-attest.
Hos Mølbak Landinspektører hjælper vi med at afklare forholdene omkring dit byggeprojekt og udarbejder den nødvendige IBS-attest, så du har et sikkert grundlag for den videre proces.
En IBS-attest udarbejdes typisk af en beskikket landinspektør, fordi attesten bygger på korrekt ejendoms- og dokumentationsgrundlag samt faglig vurdering af de forhold, der kan begrænse projektet (fx servitutter og byggelinjer).
Der findes to typer IBS-attester. Hvilken du har brug for, afhænger af, hvor du er i byggeprocessen.
En foreløbig IBS-attest udarbejdes inden byggeriet går i gang. Den bruges til at afklare, om det planlagte projekt kan placeres og udføres inden for de gældende rammer, herunder servitutter, byggelinjer og planforhold. Den foreløbige attest giver mulighed for at identificere og håndtere eventuelle udfordringer, mens projektet stadig kan tilpasses.
En endelig IBS-attest udarbejdes, når byggeriet er afsluttet eller tæt på afslutning. Den dokumenterer, at det udførte byggeri er placeret i overensstemmelse med de gældende forhold og kan anvendes som dokumentation over for kommunen, banken eller realkreditinstituttet, eksempelvis i forbindelse med finansiering eller tinglysning.
Du kan få brug for en IBS-attest, når der er behov for dokumentation for, at et byggeri eller en grund overholder gældende regler om skel, byggelinjer og servitutter. Det gælder typisk ved:
- Nybyggeri og tilbygninger, hvor kommunen eller långiver kræver dokumentation for, at byggeriet er lovligt placeret.
- Byggesagsbehandling, hvor kommunen kan kræve en IBS-attest som en del af grundlaget for at behandle en byggeansøgning.
- Salg af ubebygget grund, hvor køber eller dennes finansieringsinstitut ønsker sikkerhed for, at grunden kan bebygges som ønsket.
- Tinglysning og finansiering, hvor bank eller realkreditinstitut ofte stiller krav om en IBS-attest som dokumentation for, at byggeriet er lovligt placeret og kan godkendes som pantsikkerhed.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har brug for en IBS-attest til dit projekt, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering.
Indholdet afhænger af sagen, men omfatter typisk:
- Relevante tinglyste dokumenter/servitutter (rettigheder og begrænsninger)
- Byggelinjer og andre bindinger, der påvirker placering
- Sammenhæng mellem projekt, ejendom og dokumentation (“identitet”)
- Ved behov: Kontrol af afstande til skel og andre forhold, der kan påvirke godkendelse og lovlighed.
Prisen på en IBS-attest afhænger af projektets type og kompleksitet samt de forhold, der skal undersøges på ejendommen. Det har især betydning:
- Om der er tale om nybyggeri, tilbygning, carport eller lignende
- Om ejendommen er omfattet af mange eller komplekse servitutter og andre bindinger
- Om der er behov for supplerende opmåling eller yderligere afklaring
- Om der ønskes en foreløbig eller endelig IBS-attest
Leveringstiden afhænger af de samme forhold, men i mange tilfælde kan sagen afklares hurtigt, når vi kender ejendommens adresse, projektets omfang og dit konkrete behov.
Vi giver gerne et konkret og uforpligtende tilbud, når vi har de nødvendige oplysninger om ejendommen og projektet.
Hvorfor vælge Mølbak Landinspektører A/S?

