Mølbak Landinspektører A/S rådgiver Novafos om BNBO – boringsnære beskyttelsesområder
Folketinget har besluttet, at arbejdet med at indgå frivillige aftaler om sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) forlænges til 1. juli 2024. Novafos, der er vandselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, har på den baggrund bedt Mølbak Landinspektører A/S om at indgå frivillige aftaler om sprøjteforbud. Det vil betyde, at Novafos sammen med de berørte lodsejere kan forhandle vilkårene for sprøjteforbuddet og sammen aftale erstatningernes størrelse.
Arbejdet går nærmere ud på, at Mølbak Landinspektører A/S kontakter lodsejere, afholder møder og afdækker, hvad der skal til for at indgå en frivillig aftale om forbud mod sprøjtning med pesticider. Vi udfærdiger herefter en plan, der viser beskyttelsesområdet, og ligeledes tinglyser vi servitutten, der regulerer den indgåede aftale.
Mølbak Landinspektører A/S rådgiver vandforsyningsselskaber gennem hele processen fra den indledende lodsejerkontakt til servitutten er endeligt registreret i tingbogen. Vi har et indgående kendskab til erstatningsniveauerne i hele landet og har stor erfaring med at forhandle med lodsejere. Vi mener, at tæt samarbejde, dialog mellem parterne samt en realistisk vurdering af de økonomiske konsekvenser for lodsejerne er kimen til vellykkede BNBO-aftaler.
Udover at bistå Novafos med BNBO-aftaler i de nordsjællandske kommuner har Mølbak Landinspektører A/S hjulpet Fors A/S i Lejre Kommune og Kalundborg Forsyning A/S med lignende aftaler, læs mere om vores forskellige BNBO-projekter.
VIL DU VIDE MERE?
Er du interesseret i at høre mere om Mølbak Landinspektører A/S’ arbejde og erfaring med boringsnære beskyttelsesområder, er du velkommen til at kontakte områdechef i Areal & Rettigheder Casper Thybo på tel: +45 20 73 38 83 eller e-mail cto@molbak.dk.