Skip to content

Gode beslutninger begynder med den rette rådgivning

Uanset om du skal bygge, købe en grund, ændre skel eller på anden måde ændre din ejendom, er det vigtigt at have styr på mulighederne og detaljerne. Hos Mølbak Landinspektører får du faglig rådgivning og professionel hjælp gennem hele processen. Vi hjælper dig med at skabe overblik og træffe de rigtige beslutninger, så du kan føle dig tryg hele vejen.

Når du skal bygge, købe eller ændre ejendom

Som privatperson kan du få brug for en landinspektør i mange forskellige situationer – fra opmåling og afsætning af byggeri til ændringer af skel og udstykning af din grund. Hos Mølbak hjælper vi dig med både de praktiske og juridiske forhold omkring din ejendom.

Vi beskæftiger os dagligt med større og mindre opgaver for privatpersoner, og vi lægger stor vægt på at gennemføre opgaver til aftalt kvalitet, pris og tid.

Vi kan bl.a. hjælpe med:

Lad os hjælpe dig videre

Fortæl os lidt om din opgave, så hjælper vi dig med at afklare mulighederne og finde den rette løsning. Du behøver ikke kende de faglige detaljer på forhånd – dem hjælper vi dig med at få styr på.

Du er også velkommen til at kontakte os telefonisk på +45 70 20 08 83 .

Behandling af persondata

Ofte stillede spørgsmål og svar

Det kan være svært at vide, hvornår du har brug for en landinspektør, og hvordan en opgave foregår. Derfor har vi her samlet svar på nogle af de spørgsmål, som du kan have.

Du kan få brug for en landinspektør i mange forskellige situationer f.eks. når du skal bygge nyt, bygge til, købe eller sælge en ejendom, have fastlagt skel eller udstykke din grund. En landinspektør kan også hjælpe med opmåling, servitutter og andre forhold, der har betydning for din ejendom.

Hos Mølbak hjælper vi dig med at afklare, hvilken løsning der passer til din opgave.

Prisen afhænger af opgavens type og omfang. Nogle opgaver kan prissættes på forhånd, mens andre kræver en nærmere gennemgang af ejendommens forhold.

Kontakt os gerne med en beskrivelse af din opgave via kontaktformularen ovenfor, så vi kan vurdere omfanget og give dig et tilbud på arbejdet.

Hvis du er i tvivl om, hvor skellet mellem din og naboens grund går, kan en landinspektør hjælpe med at undersøge og fastlægge skellet. Vi gennemgår de registrerede oplysninger og kan om nødvendigt foretage en opmåling og afmærkning af skellet i marken.

Hvis der er uenighed mellem dig og din nabo om skellets placering, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en skelforretning.

Læs mere om landmåling.

Når du skal bygge nyt, bygge til eller ændre på din ejendom, kan der være behov for en landinspektør. Vi kan bl.a. hjælpe med opmåling af grunden, afsætning af bygningen og ansøgning om byggetilladelse.

Vi hjælper med at få de nødvendige oplysninger og forhold på plads, så dit byggeprojekt kan komme godt fra start.

Læs mere om ansøgning om byggetilladelse.

En servitutundersøgelse giver dig overblik over de servitutter, der er tinglyst på din ejendom. Servitutter kan indeholde bestemmelser om f.eks. byggeret, adgangsforhold, ledninger eller begrænsninger i brugen af ejendommen.

Undersøgelsen kan være relevant, når du køber en ejendom eller planlægger at bygge eller ændre på den. På den måde får du kendskab til de forhold, der kan have betydning for dine planer.

Læs mere om servitutundersøgelse.

En IBS-attest (Identitets-, Byggelinje- og Servitutattest) dokumenterer bl.a. ejendommens identitet, eventuelle byggelinjer og relevante servitutter. Attesten bruges typisk i forbindelse med køb og salg af ejendomme eller ved finansiering.

Mølbak kan udarbejde IBS-attester, så du får de nødvendige oplysninger om ejendommen samlet.

Læs mere om IBS-attester.

Hvis du ønsker at opdele din grund i flere selvstændige ejendomme, skal der gennemføres en udstykning. Processen kræver bl.a., at de nye ejendomme opmåles, og at forholdene godkendes af de relevante myndigheder.

Hos Mølbak hjælper vi med hele den matrikulære proces – fra den indledende afklaring til den endelige registrering.

Læs mere om udstykning.

Back To Top
Search