70 20 08 83

E-mail

Navigation:  Om Mølbak  »  Gør karriere hos os  »  Projektidéer til landinspektørstuderende

Projektidéer til landinspektørstuderende på den afsluttende kandidatdel – 9. og 10. semester​

Har du lyst til at skrive projekt om et yderst relevant, aktuelt og interessant emne,

så læs videre her og se filmen ​nedenfor.

Projektidé 1: Tidlig udstilling i matriklen af jordfordeling og
​ekspropriation

Tidlig udstilling er et lovkrav, som fremgår af Ejendomsvurderingslovens § 7.
​Formålet med tidlig udstilling er, at Vurderingsstyrelsen kan lave omvurderinger
​af beskatningen af ejendommene. Et aspekt, som man er blevet opmærksom ​

​på i forbindelse med arbejdet, er, at Landbrugsstyrelsen ikke er opmærksom på, ​
​at der skal foretages tidlig udstilling.

​

Hertil kunne det være spændende at undersøge:

​

  • Hvordan foretager Vurderingsstyrelsen årlige omvurderinger på baggrund
    ​af tidlige udstillinger?
  • Hvad er baggrunden for reglernes indførelse?
  • Hvem fører tilsyn / håndhæver reglernes overholdelse?
  • Hvordan gennemføres de endelige matrikulære berigtigelser af ekspropriationer og jordfordelinger, når der er foretaget tidlig udstilling?
  • Adskiller tidlig udstilling sig fra "Skel under tilblivelse" (SUT)?​

​​

Er du interesseret, så kontakt:

​

​Karsten Willeberg-Nielsen

E-mail: ​kwn@molbak.dk​

Tel: +45 40 35 23 36

​

​

Projekt​idé 3: Afsætning af højt byggeri over 50 meter

Hvis vi kigger ud over byerne i Danmark, kan vi se, at meget af det nye byggeri
​bliver opført som højhusbyggeri i modsætning til det mere traditionelle byggeri
​på under ​50 meter i højden. Derfor er erfaring med afsætning og opmåling til
​højhusbyggeri begrænset i Danmark. Vi står konkret med nogle udfordringer i
​​forhold til, hvordan man skal håndtere et byggeri, der er over 50 meter i højden,
​og som bl.a. bliver påvirket af vejret med sol og vind, men som også sætter sig
​efter opførelsen.

​

Hertil kunne det være spændende at undersøge:

​

  • Hvordan skal man håndtere et højhusbyggeri, der er over 50 meter højt?
  • Hvad skal man tage højde for i forhold til vejret?
  • Hvad skal man tage højde for i forbindelse med, at bygningen sætter sig?
  • Hvilke metoder skal man anvende i forbindelse med højhusbyggeri for at
    ​kunne opretholde den rigtige præcision og nøjagtighed?
  • ​Hvordan skal man som landinspektør agerer i forhold til bygherren?

​

​Er du interesseret, så kontakt:

​

Jesper Bach Stisen

E-mail: jbs@molbak.dk

Tel:​ +45 61 33 84 09​

​

​

​

Projektidé 5: Planlægnings- og erstatningsretlige overvejelser
​ifm. 200 meter-zone for by- og boligudvikling nær naturgasanlæg

​Der er de senere år foretaget betydelige samfundsinvesteringer i udbygning af naturgasnettet med etableringen af bl.a. Baltic Pipe ligesom der er igangsat bl.a. etablering af Grøn Gas til Lolland-Falster og omlægning af gasledning på Vestfyn. Indenfor 200 meter omkring gasledningerne kan kommunerne - som følge af et cirkulære fra 1984, de statslige interesser i kommune- og lokalplanlægning og kommunernes pligt til underretning om planforslag i henhold til Planlovens § 25 –
​ikke planlægge for eller give landzonetilladelse til nye boliger. Etablering og omlægning af naturgasanlæg har således afgørende betydning for byudviklings-mulighederne på sigt. Omkring alle gastransmissionsledninger eksproprieres og tinglyses en zone på typisk 20 meter på hver side af ledningens midte inden for hvilken, der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker, foretages beplantning, udgravning el. lign. Der gives erstatning for den rådigheds-indskrænkning, som dette medfører. Men observationszonen (Class Location Zone)
​på 200 meter på hver side af ledningens midte, som er omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26/11 1984, er en generel og erstatningsfri regulering. Der gives således ikke erstatning for de begrænsninger i byudviklingsmuligheder m.m., som 200
​meter observations-/sikkerhedszonen kan medføre på sigt for berørte ejendomme.

​

Hertil kunne det være spændende at undersøge:

​

  • Hvilke GIS-redskaber anvendes i forbindelse med projektering af nye naturgasledninger, og i hvilket omfang kan der tages hensyn til fremtidige byudviklingsområder?
  • Hvordan dimensioneres nye naturgasledninger gennem områder, der er
    ​udlagt ​til fremtidig byudvikling/potentielt fremtidig byzone?
  • Har der de senere år været ført sager ved ekspropriations- og taksations-myndighederne om erstatningsspørgsmål i relation til de begrænsninger i byudviklingsmuligheder mm., som 200 meter-zonen medfører?
  • Hvad koster omlægningen eller forstærkningen af naturgasledninger i
    ​forhold ​til tab af byudviklingsmuligheder?

​

Er du interesseret, så kontakt:

​

Karsten Willeberg-Nielsen

E-mail: kwn@molbak.dk

Tel: +45 40 35 23 36

Projektidé 2: Mulig nedsættelse af CO2-udledning

En af mulighederne for at nedsætte CO2-udledningen kan være ved at byfortætte byerne og stoppe med at byudvikle på jomfruelig jord. Men for at få sat gang i byfortætningen kræver det, at der er husejere, der gerne vil flytte ind til byen, så
​der bliver åbnet op for, at nye befolkningsgrupper kan bo i villakvartererne. Der er mange gamle huse, som godt kunne trænge til fornyelse – blive nedrevet og blive bygget ​op igen men det kræver, at der er incitament hos dem, der beboer villaerne
​til at ​flytte ​ind i byfortætningen. Der er mange gode grunde til at flytte ind til byerne,
​hvor man bl.a. er tættere på service og offentligt transport. Men det at få folk til at
​flytte har vist at være rigtig svært, så hvad skal der egentligt til for at få folk til at flytte?

​

Hertil kunne det være spændende at undersøge:

​

  • Hvordan får man sat gang i flyttekæderne?
  • Hvem er det, der skal flytte, og hvor skal de flytte hen?
  • Hvilke boligtyper og ejerformer skal der til?
  • Hvad er det for en brændende platform, der skal være hos husejerne for,
    ​at de får lyst til at ​flytte ind til byerne?

​

Er du interesseret, så kontakt:

​

Annette Seibæk

E-mail: ans@molbak.dk

Tel:​ +45 54 55 15 66​​

​

Projektidé 4: Paradigme for frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ​

Ved boringsnære beskyttelsesområder ved vandboringer vil man gerne lave
​frivillige aftaler med landmændene om, at de ikke må bruge pesticider eller andre plantebeskyttelsesmidler, der kan forurene grundvandet. Men det er tilsyneladende
​et problem at få indgået de frivillige aftaler. I hvert fald er der fra landspolitisk side
​stort fokus på at holde kommunen og vandselskaber opmærksomme på de frivillige aftaler, og miljøministeren har gentagne gange bekymret sig for om opgaven er
​højt nok prioriteret, fordi det går for langsomt.

​

Hertil kunne det være spændende at undersøge:

​

  • Hvordan bør vandselskaberne effektivt gennemføre frivillige aftaler med berørte grundejere og med restriktioner i BNBO?
  • Hvordan sikres at de berørte lodsejere behandles ens landet over?
  • Hvordan fastsættes kompensationen for de restriktioner, der tinglyses på de berørte ejendomme? ​

​

Er du interesseret, så kontakt:

​

​Karsten Willeberg-Nielsen

E-mail: kwn@molbak.dk

Tel: ​+45 40 35 23 36​

​

​

​

Projektidé 6: Bæredygtighed og biodiversitet

På dagsordenen i øjeblikket er alt med bæredygtighed og biodiversitet. ​Hvis man
​​som kommune eller bygherre gerne vil have gjort sit projekt mere bæredygtigt eller biodiverst, hvad har man så egentligt af muligheder? Det eneste redskab, vi har, er lokalplanen for i forbindelse med lokalplanlægning har vi § 15 i Planloven, som er et udtømmende katalog over, hvad man skal og kan skrive i lokalplanen. Hvis man som ejer ønsker at optimere bæredygtigheden og biodiversiteten i sin lokalplan, har man faktisk ikke rigtig nogle muligheder, som det ser ud i øjeblikket.

​

Hertil kunne det være spændende at undersøge:

​

  • Hvilke bæredygtigheds- og biodiversitetsforhold kunne være relevante at få med
    ​i lokalplanen?
  • Hvordan får man det skrevet ind i Planloven? ​
  • Er det så indgribende, at det har påvirkning på folks ejendomsret?
  • Kan man kun skrive det for lokalplanområdet som helhed, eller skal det også
    ​være muligt at gøre på den enkelte ejendom?
  • Skal man sætte principper op for, hvad den enkelte borger må efterfølgende
    ​på sin egen ejendom?
  • Er der en udfordring med den private ejendomsret, når man begynder at putte bæredygtigheds- og biodiversitetsprincipper ind på den enkelte ejendom?
  • Hvordan skal paragrafferne udformes?
  • Hvordan skal kommunen efterfølgende føre tilsyn med, at bestemmelserne
    ​om bæredygtighed og biodiversitet overholdes?

​

Er du interesseret, så kontakt:

​

​Annette Seibæk

E-mail: ans@molbak.dk

Tel:​ +45 54 55 15 66

​

​

​

Er du interesseret, så kontakt os endelig.
​Vi hjælper dig meget gerne videre med din projektidé!

Mølbak Landinspektører A/S

Tel: +45 70 20 08 83​

OM OS

Mølbak Landinspektører A/S har mange års erfaring med en lang række ydelser inden for landinspektørforretning bl.a. opmåling og afsætning, udstykning, arealerhvervelse og rettigheder, byudvikling, kystsikring og digitale kortløsninger. Kort sagt kan vi som en af landets førende landinspektør-virksomheder hjælpe dig med alt fra rådgivning til teknisk landmåling, og uanset din opgave kan du derfor trygt vælge os som din landinspektør. 

FIND DET DU SØGER

KONTAKT OS

Mølbak Landinspektører A/S

Ledreborg Allé 130A

​4000 Roskilde, Danmark

​

Telefon: +45 70 20 08 83

E-mail: molbak@molbak.dk
​CVR: 25483839​

​ » Følg os på Linkedin

​Læs Cookiedeklaration

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.